Om mig

Velkommen til hele dig, med alt hvad du er og bærer på

Jeg brænder for forældreskabet,
for at give dig trygheden og tilliden til de styrker du bærer på
støtte dig hen imod det forældreskab du ønsker

Jeg er uddannet psykolog og mit hjerte har altid brændt for børn, børns udvikling og tilknytningen mellem barn og forældre. Da jeg startede på universitet var det da også med ønsket om om at arbejde med børn og støtte deres udvikling

Da jeg selv blev mor første gang, mærkede jeg tydeligt hvor stor en omvæltningen forældreskabet er og hvordan hele mit grundlag ændrede sig. Så jeg blev optaget af hvordan den nye familie bedst kan støttes
– Hvad er det den nybagte forældre har brug for i det spæde forældreskab, hvor alt er sårbart og ømt.
– Hvordan støttes familien bedst i den særlige sårbare tid hvor et nyt familiemedlem kommer til.

Det at blive en familie er ikke blot at velkomme et barn, men det er også et helt nyt grundlag for den person man er og den man bliver. Hjernen ændre sig uigenkaldelig, når vi bliver forældre og vi skal lande i helt nye roller, perspektiver og forventninger.


Mit hjertebarn er at kunne give omsorgsfuld og nærværrende støtte til kommende og nybagte forældre
– at møde sårbarheden i en nybagt familie, med kærlig, rummende og kompetent støtte, så familier får de bedste forudsætninger og værktøjer, til at kunne lande i deres nye roller og en ny hverdag.

Mit hjerte brænder for forældreskabet – for at kunne skabe mere tryghed og tillid til forældre. Det er mit ønske at støtte dig som forældre til at stå stærkt i dine værdier, styrker og med tillid til dig selv, i dit forældreskab.

Foruden min psykologfaglige baggrund har jeg sidenhen uddannet mig som ammevejleder og bærevejleder. Derudover er jeg uddannet livsdoula og kan tilbyde et skræddersyet forløb til dig der ønsker støtte igennem graviditeten og hele rejsen til forældreskabet.

Jeg er bosat i Frederikshavn med min mand og vores tre børn. Oliver fra ’15, Lia fra ’18 og Noa ’20, alle tre børn er kommet med hver deres lektioner i mit moderskab.

Med fødslen af min ældste spirede min interesse i forældreskabet og vores forbindelsen til kroppen eller mangel på samme, foruden interessen i den viden vi bærer med os kropsligt på godt og ondt. Med min datters ankomst kom følelsen af at skulle kunne splitte sig selv i to og en langsom i ro at gøre det så godt jeg kan. Vores yngste kom med drømmen om at skabe mit eget arbejdsliv, hvor jeg kunne støtte andre forældre i rejsen mod at stå trygt og stærkt i sit eget forældreskab
det forældreskab der ikke kan ligne andres, men er dit helt eget.

Jeg hjemmepasser vores to yngste og arbejder gerne på skæve tidspunkter, derfor er altid muligt for dig også at booke samtaler eller vejledning i weekender eller de sene eftermiddagstimer.


Omsorgsfuld støtte i din graviditet og i din rejse gennem forældreskabet


Blog på WordPress.com.